BKI Kafferapport 2025 - Flipbook - Page 5
Kaffeordningen
er det vigtigste
personalegode
Kaffe på arbejdspladsen er populært – meget
populært. Faktisk er det hele 90% af danskerne,
der drikker kaffe på arbejdet, og med et gennemsnit på 3,3 kopper om dagen, står det klart, at
den varme kop kaffe har stor betydning for
danskerne. Netop dét indikerer undersøgelsen
da også – det er nemlig kaffeordningen, der
anses som det allervigtigste personalegode.
En kaffeordning
giver glade
medarbejdere!
Det er tredje år i træk, at BKI foods undersøger danskernes
kaffevaner på arbejdspladsen, og for tredje år i træk
indtager den frie kaffeordning en ubestridt førsteplads,
når det kommer til de vigtigste personalegoder – 64% af
de adspurgte svarer, at kaffeordningen er det vigtigste
personalegode. Og det er vel at mærke over goder
som sundhedsforsikring, gratis frugt og frokostordning.
Vigtigheden af en kaffeordning på arbejdspladsen er
altså ikke til at tage fejl af – en kaffeordning giver glade
medarbejdere!
Danmark er da også en af verdens mest kaffedrikkende
nationer, og vi har meget stærke kaffetraditioner
herhjemme. Derfor bliver kaffen på arbejdspladsen det
gode, som vi har størst kontakt med i hverdagen, hvorimod
sundhedsordningen er noget, mange af os håber, at vi
aldrig får brug for.
Top 5 over de vigtigste personalegoder
64%
Kaffeordning/kaffemaskine
49%
Sundhedsforsikring
44%
Gratis frugt
38%
Frokostordning
37%
Julegaver
BKI PROFESSIONEL | 5
Hvilke af følgende betyder mest
for dig i form af personalegoder
på din arbejdsplads? Du kan
markere op til 5 svar.