BKI_Bæredygtighed_2025_DK [lowres] - Flipbook - Page 27
Sammen skaber vi
fremtidens kaffe
Hos BKI rister vi stadig kaffen i Aarhus. Det giver korte
beslutningsveje og lange relationer.
Når beslutninger kan tages over en kop kaffe, kan vi også
hurtigt sætte fælles projekter i gang med vores kunder og
partnere. For vi ved, at de største forandringer sker i
fællesskab. Om det handler om skovdyrket kaffe, cirkulære
emballageløsninger eller sociale indsatser i kaffens
oprindelseslande – så er vi klar til dialog. For de bedste
løsninger skabes, når vi lytter til hinanden og deler viden.
Derfor udvikler vi et indsigtsunivers, hvor du som kunde
kan følge din kaffes rejse: CO2-tal, emballagens klimaaftryk, historier fra farmere og vores næste skridt. Det
giver et solidt grundlag for at vælge kaffe med ro i maven
– og en fortælling, der kan deles videre.
Og fordi handling betyder mere end hensigtserklæringer,
inviterer vi i 2026 til partnerarrangementer. Her vil vi åbne
op for dialog, indsigt og sparring. Ikke bare om kaffe, men
om hvordan vi sammen kan gøre bæredygtighed konkret
og værdiskabende. Men du behøver ikke vente. Døren er
allerede åben, og kaffen er varm.
Skal vi tage en snak om, hvordan
vi kan få de bæredygtige drømme
til at blive til virkelighed?
27