BKI_Bæredygtighed_2025_DK [lowres] - Flipbook - Page 15
Regenerativ skovkaffe
fra Indonesien
Kaffe der beskytter både
regnskoven og orangutangen
KONTRA Coffee’s Orang Utan-kaffe dyrkes
i den sydøstasiatiske regnskov på Sumatra.
Under økologivenlige forhold, hvor regnskoven bevares, produceres en helt særlig
specialitetskaffe med en sødlig og krydret
smag. Kaffen dyrkes uden skovrydning, og
der plantes skyggetræer, som både gavner
naturen og giver kaffen en karakteristisk
fylde og dybde.
Det langvarige samarbejde med Orang
Utan-kaffeprojektet,
hvor
der
betales
kvalitetsbonus for kaffen, støtter ikke kun
småbønderne i området – det bidrager også
til at beskytte et af verdens vigtigste biodiversitetshotspots. Alt fra sjældne fugle til insekter spiller en rolle i økosystemet, og naturligvis også orangutangen, som kaffen har fået
sit navn fra.
I dette unikke partnerskab med lokale
bønder skabes ansvarligt og skånsomt
dyrket kaffe, der både giver økonomisk
stabilitet til små lokalsamfund og fungerer
som motor for at sikre overlevelsen af den truede orangutang.
Orang Utan-kaffeprojektet viser, hvordan
kaffe kan være en nøgle til naturbeskyttelse –
et stærkt eksempel på, at bæredygtighed ikke
kun handler om klima, men også om at værne
om den biodiversitet, som gør både kaffen og
verden rigere.
Samtidig er projektet et bevis på, hvordan
KONTRA Coffee skaber viden og erfaringer,
der kan bringes videre til hele BKI.
Erfaringerne herfra har lagt grundstenene
til vores arbejde med skovdyrket kaffe
– et område, hvor hensynet til natur
og klima går hånd i hånd.
Orang Utan Skovdyrket
kaffe fra Sumatra:
6,35 kg CO2
pr. kg ristet kaffe
15